Et brev fra en forklædt som spiseforstyrret i tiden før mødet med sundhedssystemet!

Teksten er illustreret med billeder fra bogen: Sandheden bag anoreksiens tynde krop.

I skolegården

Der dannes en falsk profil på min nethinde (et dissocieret billede af mig). Den er jeg utilfreds med. Jeg oplever en indre utilfredshed, som jeg ikke vil have. Jeg vil væk fra den tilstand og fra det indre billede. Jeg bliver tung og træt i min krop, også når det triste billede kommer til mig. Jeg føler mig helt alene og ked af det. Ingen ser mig. Jeg vil være en anden, end den jeg ser. 

Idéen skabes 

   Jeg gør noget ved det.

Opskriftindsamling 

Jeg går på internettet og finder pro-ano sider. Her er jeg velkommen. Jeg bliver hørt og set. De forstår mig. Nu begynder et nyt og spændende liv på nettet. Jeg øver mig i det, som de foreslår mig at gøre. Min selv-snak bliver til en indre ordre, som jeg selv bestemmer over. Du må ikke! Du skal! Du må ikke spise slik! Du må ikke spise fedt! Du skal løbe efter hvert måltid! Hvis du spiser, bliver du grim og dum, osv.

Er du syg? 

Alt er muligt, og jeg bestemmer selv, hvad jeg skal sige og gøre. Jeg øver mig, og i denne tid lever jeg et dobbeltliv, som ingen ved noget om. Jeg smiler ved tanken om deres uvidenhed. Sammenlignet med dette spændende, hemmelige liv er mit eget liv et dårligt liv, trist og gråt.

Medlem

Det nye ano-liv er spændende og giver et kick, hver gang jeg gør det rigtige i denne hemmelige verden, som jeg nu er del af.

Sådan går der nu en tid, hvor jeg øver mig på ikke at spise som de andre. Alle regler kan findes på nettet hele døgnet rundt, og jeg er en flittig bruger af disse sider. Jeg roser mig selv, når jeg gør det rigtige, snyder mine omgivelser med ikke at spise, smider min mad væk, osv. Når jeg er klar, går jeg om bag spejlet, og jeg er nu ét med mit nye, indre billede, som den falske profil har givet mig.

Det første lægebesøg 

Nu er det spændende, om lægen ved noget om mit nye, indre liv. Hvis han ved noget, må jeg finde en udvej. Hvis han ikke ved noget, må jeg gå hele vejen. Det vil sige, at jeg skal tabe mig endnu mere, og det vil aldrig stoppe, så længe ingen kender hemmeligheden. Jeg er fanget i ANORESIFÆLDEN! Jeg er fanget i RUSEN! Ingen kan stoppe mig, hvis de ikke kender hemmeligheden bag den tynde krop. Jeg er nu blevet identisk med billedet af den skelettynde krop, min skyggeside. Jeg går hele vejen, indtil døden os forener! Skyggen er væk! Splittelsen er gennemført

Madplanen 

 Det gælder nu om at finde ud af, hvad de andres værdier over for mig er. Så taler jeg dem efter munden og snyder dem. Jeg vinder, hver gang de taber og jeg bestemmer spillets regler.

       Med venlig hilsen fra alle i denne ukendte, hemmelige verden".